Planlægning & afvikling af aktiviteter
Har du lyst til at planlægge sjove, interessante og lærerige aktiviteter sammen med andre studerende, som også interesserer sig for bæredygtighed? I Actory laver vi mange forskellige aktiviteter for studerende – og du har mulighed for at være med i det fællesskab af frivillige, som planlægger og afholder dem.
Actory søger nye frivillige til teamet
Det kan være alt fra en talk, workshop, et virksomhedsbesøg til et byttemarked, kun fantasien sætter grænser. Og vi har brug for dig!
Du kommer til at være med i hele processen: Fra vi sammen får idéerne til, hvad vi vil lave – til planlægning, markedsføring og afvikling. Alt sammen i samarbejde med andre frivillige og ansatte i Actory.
Hvorfor være med?
- Du bliver en del af et fantastisk fællesskab
- Du kommer til at være i dialog med spændende oplægsholdere, virksomheder ect.
- Du lærer en masse om projektledelse, eventplanlægning, afvikling og ikke mindst bæredygtighed
- Du får selvfølgelig også en anbefaling og mulighed for at bruge os som reference
Det praktiske
Vi er fleksible og planlægger sammen, hvor mange timer du kan afsætte, så der også er tid til de andre ting, du skal nå.
Alle er velkommen – uanset om du har erfaring med at planlægge og afvikle aktiviteter eller viden om bæredygtighed – det får du!
Du vil som det første deltage i et introduktionsmøde på Studenterhuset. Her kan teamet lære hinanden at kende og sammen få idéer til, hvilke temaer og aktiviteter vi skal planlægge.
Derefter bliver du inviteret til 2 workshops, hvor vi udvikler på aktiviteterne og du lærer om projektplanlægning, virksomhedskontakt/partnerskaber, eventplanlægning mv. Workshopsene ligger om aftenen udenfor almindelig undervisningstid.
Ind i mellem, mødes du i dit team, hvor I sammen koordinerer og planlægger. Hvor ofte og hvornår I mødes er noget I aftaler i teamet, i perioder kan det være en gang om ugen, i andre perioder hver anden uge.
Bliv en del af fællesskabet
Som en del af Actory er du også en del af Studenterhuset, og vil derfor blive inviteret ind i vores store fællesskab af studerende fra hele verden.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

