Giv din idé vinger
Actory tilbyder projektsparring
Er du allerede i gang med et projekt – eller har du en bæredygtig idé – men mangler hjælp til at føre den ud i livet? Vi har mulighed for at støtte dig i processen og hjælpe med at finde andre studerende, der kan videreudvikle projektet med dig.
Muligheder for hjælp
Der er mange forskellige muligheder – og vi vil tage en individuel samtale om dine behov og ønsker. Vi kan fx hjælpe dig med at:
- Finde relevante samarbejdspartnere
- Kvalificere din problemstilling
- Finde deltagere til projektgruppen
- Lave en projektplan
Du får mulighed for at deltage i relevante workshops og events afholdt af Actory.
Derudover har du og din projektgruppe mulighed for at bruge Actorys kontorfaciliteter i Studenterhuset, Købmagergade 52, når restriktionerne igen tillader fysisk fremmøde.
I Studenterhuset vil du også kunne møde ansatte og frivillige i Actory, som kan hjælpe dig videre i dit arbejde med projektet. Bemærk at Studenterhuset pt er lukket grundet Corona-situationen.
Send os en email, hvor du/I helt kort beskriver din/jeres idé eller projekt, og skriver kort om dig/jeres team.
Vi vender tilbage og inviterer dig/jer til et uforpligtende møde.
Ved spørgsmål kontakt Ellen på 31354383.
