Actory – Et sted for engagerede studerende og studenterorganisationer
Actory står for handling. Alle kan bidrage. Her og nu.
Actory er for dig, som vil engagere dig. Om du selv har en idé til et projekt eller event, om du vil deltage i inspirerende events, eller om du vil være frivillig i en studenterforening, er Actory noget for dig.
Du kan deltage i Actory på forskellige måder – lige når det passer dig. Kom en aften og hør et foredrag, deltag i en af vores korte case challenges, få professionel projektsparring på et løbende projekt, eller få hjælp til at drive din studenterforening via Green Step.
Hvorfor være med?
Har du lyst til at indgå i et fælleskab af engagerede studerende? Har du lyst til at skabe noget sammen?
- Ved at deltage i Actorys aktiviteter afprøver og udbygger du dine evner inden for problemkortlægning, idégenerering, implementering og projektstyring.
- Du møder nye mennesker og indgår i tværfagligt samarbejde i mindre grupper.
- Du får sat dine kompetencer i spil i praksis, erfaring til CV’et og udbygget dit netværk.
- Ved at være med i Actorys aktiviteter får du adgang til spændende foredrag, workshops, etc. og får konkrete værktøjer med dig.
- Og ikke mindst: En masse gode oplevelser med andre studerende!
Actory er et sted, vi skaber sammen
Der er ingen forventning om, at du har en idé til et projekt på forhånd og intet specifikt erfarings- eller kompetenceniveau er krævet. Vi anser tværfagligt samarbejde som en styrke, og glæder os over studerende fra alle studieretninger. Actory er for alle studerende.
Actory samarbejder med virksomheder, offentlige organisationer og NGO’er og arbejder med konkrete problemstillinger, der gør en reel forskel.
Actory er et projekt under byStudents. Actory’s projekter er finansieret af Københavns Universitet og Novo Nordisk Fonden.




Actory er for alle. Du kan deltage på forskellige måder.
Lige når det passer dig.