Opsamling og anvendelse af regnvand

Følgende projekt er foreslået af Pometet. Er du interesseret i at arbejde med dette projekt send en mail til info@actory.dk

 

Hvad går forslaget ud på?
På Pometet i Taastrup har vi en stor lade på ca 250 m2 lige op til nogle arealer, hvor vi bl.a. dyrker grøntsager. Hvad skal der til for, at vi kan opsamle og bruge vand fra taget i vores grøntsags-produktion?

Hvad er motivationen for dette forslag:
Motivationen for at starte dette projekt er primært for at udnytte en ressource, men i den grad også for at demonstrere, hvordan man kan løse problemerne med ”for meget vand de forkerte steder” og vende problemet til et aktiv.

Derfor er det også muligt at arbejde med formidling omkring løsningen, så andre også kan få glæde af det.

Hvilken relation har forslaget til bæredygtighedsudfordringer?
I disse tider, hvor klimaet ændrer sig, ser vi mere ekstreme vejrforhold med meget regn eller meget tørke. Derfor må vi indrette os, så vi ikke skal bruge unødigt meget energi og resurser på at kæmpe imod det, men i stedet bruge de muligheder og resurser, der følger med

Er forslaget tiltænkt et samarbejde med en tredjepart? (evt. virksomhed eller organisation)
Pometet er tiltænkt som samarbejdspartner.  Det kan endvidere måske være muligt at komme i kontakt med nogle vandforskere fra KU, hvis det er behov for ekstra viden eller sparing.

Inspirationsmateriale:
Se evt. https://mst.dk/natur-vand/vand-i-hverdagen/genbrug-af-vand/regnvand-og-overfladevand/

Se evt. https://www.klimatilpasning.dk/sektorer/vand/regnvand-som-ressource/genbrug-af-regnvand/

Og: https://www.klimatilpasning.dk/sektorer/vand/regnvand-som-ressource/lar-lokal-afledning-af-regnvand/

Hvem foreslår emnet:
Her på Pometet i Taastrup, lige uden for KBH, arbejder vi hovedsagligt med at bevare gamle frugt- og bærsorter. Derudover arbejder vi med bæredygtige fødevare-dyrkningssystemer som f.eks. Urban Farming og Skovhaver. Cecilie fra Pometet har været den primære tovholder for udvikling af arbejdsforslaget

Pometet er også åben for dialog om andre projekter – henvendelse herom ligeledes på info@actory.dk

actory sustainable action in progress step one