Indlæser Begivenheder
“Rodebutikken” bliver Center for Sundhed og Samfunds helt egen frivillig-drevne byttestation med genbrug i fokus.
I Rodebutikken kan studerende aflevere ting, de ikke længere bruger, og måske finde noget, de selv kan få glæde af. Det kunne blandt andet være studiebøger, tøj eller køkkengrej.
Bæredygtighed og fællesskab
Genbrug er den mest bæredygtige forbrugsform, som ikke kræver tilførsel af nye ressourcer.
Udover at give studerende en praktisk genbrugsløsning på campus, bliver Rodebutikken også et socialt rum, hvor studerende kan møde deres medstuderende over en kop kaffe og lære om bæredygtighed og cirkulær økonomi.
HVORNÅR – Kom forbi til Green Friday
Fredag d. 26. november kl. 10 lanceres Rodebutikken som en pop-up byttestation
HVOR – Find os i ‘Kommunen’ (CSS bygning 12)
Senere rykker byttestationen ind i et permanent lokale på campus. Vi har valgt netop denne dato for at tale ind i bevægelsen ’Green Friday’ som modspil til Black Friday.
Der vil være mulighed for at aflevere og afhente ting på byttestationen, at stille spørgsmål og at melde sig som frivillig. Vi byder desuden på lækre snacks.
Pop-up byttestationen vil også være åben mandag 29. november til og med onsdag d. 1. december fra kl. 10-15.

Del denne historie, Vælg din platform!