Actory er et samarbejde mellem Københavns Universitet og Studenterhuset.
Med støtte fra Københavns Universitet har Studenterhuset i starten af 2021 etableret et studenterstartet og -drevet rum, som understøtter studerende i at udvikle og gennemføre konkrete bæredygtighedsløsninger.
Actory understøtter Københavns Universitets beslutning om at finde tværfaglige samfundsløsninger, ambitionen om at involvere de studerende heri, og den generelle målsætning om at være et bæredygtigt universitet.
Via Actory inviteres både studerende fra Københavns Universitet og andre universitetsstuderende til på tværfaglig basis at medskabe, igangsætte og gennemføre bæredygtighedsaktiviteter; både internt på KU, men især i forhold til det omgivende samfund.